Om Stephanie Wichmand

Mit navn er Stephanie Wichmand.

Jeg er dansk/fransk af baggrund, og født i Marokko.

Da jeg var 5 år flyttede jeg til Danmark med min familie. I mit barndomshjem lærte jeg at lukke ned for mine følelser, og behage andre mennesker. Jeg lærte at jeg skulle glemme egne behov og fokusere på alle andre end mig. Resultatet var, at jeg mistede mig selv.

Min skilsmisse i 2010 kick startede en følelsesladet opvågningsproces inde i mig. Jeg lærte at skifte mit fokus til mig selv, og mærke og acceptere alle mine følelser. Fra det tidspunkt kunne jeg begynde at skabe mit liv i overensstemmelse med den jeg virkelig er.

For livet skal være sjovt med masser af følelser af glæde, grin og magi!

Mine mange rejser og mit fødeland Marokko har inspireret mig meget til at være den jeg er i dag. Det er jeg meget taknemlig for.

Alt, hvad jeg underviser i og deler med dig, er baseret på min egen livserfaring.

Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med dig.

Kærligst,
Stephanie

Min historie

Den dag i april 2016, da jeg gik ned med stress, var i virkeligheden en kæmpe gave. Den dag sagde min krop nemlig fra. Det var som om den sagde: Stephanie, jeg vil ikke leve på denne her måde mere. Jeg kan ikke mere. Solen skinnede rigtig meget den dag i april i 2016 i Lyngby, og jeg lå hver dag på min terrasse og slappede af, mens mine børn var i skole. For første gang i meget lang tid, havde jeg tid til mig. Jeg begyndte at slappe af, nyde nuet, mærke mine følelser stille og roligt komme til live. Den dag startede jeg på et nyt kapitel i mit liv. Et liv, hvor jeg begyndte at sætte tid af til mig, sætte tempoet ned, og mærke mine følelser mere og mere for hver dag. Jeg følte mig mere i live, som dagene gik. Dette var faktisk en gave.